Da sex uden for ægteskab kunne straffes i Danmark
I dag virker det næsten utænkeligt, men i ældre Danmark kunne et seksuelt forhold mellem ugifte personer føre til offentlig straf.
Det blev kaldt lejermål.
Lejermål betød, at en ugift mand og en ugift kvinde havde haft seksuelt forhold med hinanden uden at være gift.
I 1617 blev reglerne strammet: Både manden og kvinden kunne blive dømt til at betale bøder. Men straffen handlede ikke kun om penge.
De skulle også stå offentligt frem i kirken og skrifte.
Det betød, at de foran menigheden skulle erkende deres “synd” og dermed udstilles for lokalsamfundet.
Hvis de ikke kunne betale bøden, kunne straffen blive endnu hårdere: fængsel eller fysisk afstraffelse, blandt andet piskning.
Ja, det er et forfærdeligt og meget mørkt kapitel i danmarkshistorien. Udskamningen var enorm, og konsekvenserne for ugifte mødre var ofte så voldsomme, at nogle kvinder så sig nødsaget til at begå den desperate handling at skille sig af med barnet, fordi de ikke kunne se nogen anden udvej. [1, 2, 3]
Og hvis en ugift kvinde var blevet gravid så var der også mange som efter fødslen slog babyen ihjel
Selv i 60'erne og 70'erne blev børn udenfor ægteskab kaldt uægte børn .
Fødsel i dølgsmål: Historisk set har mange ugifte kvinder i dyb desperation født deres barn i hemmelighed (kaldet dølgsmål) og efterfølgende ladet barnet dø afsavn eller slået det ihjel af frygt for social ruin. Mange af disse sager blev dømt som barnemord.