Gøre glad og gøre ulykkelig (Gönül almak ve yıkmak)
وَلَا تَسْتَوِي الْحَسَنَةُ وَلَا السَّيِّئَةُ ۚ ادْفَعْ بِالَّتِي هِيَ أَحْسَنُ فَإِذَا الَّذِي بَيْنَكَ وَبَيْنَهُ عَدَاوَةٌ كَأَنَّهُ وَلِيٌّ حَمِيمٌ (Fussilet 41:34)
Godt og ondt er ikke det samme. Afvis det onde på den bedste måde. Du ser også, at den person, du har fjendskab med, er blevet en varm ven. (Surah Fussilat, 41/34)
فَبِمَا رَحْمَةٍ مِنَ اللَّهِ لِنْتَ لَهُمْ ۖ وَلَوْ كُنْتَ فَظًّا غَلِيظَ الْقَلْبِ لَانْفَضُّوا مِنْ حَوْلِكَ ۖ فَاعْفُ عَنْهُمْ وَاسْتَغْفِرْ لَهُمْ وَشَاوِرْهُمْ فِي الْأَمْرِ ۖ فَإِذَا عَزَمْتَ فَتَوَكَّلْ عَلَى اللَّهِ ۚ إِنَّ اللَّهَ يُحِبُّ الْمُتَوَكِّلِينَ (Âl-i İmrân 3:159)
“Din god behandling overfor mennesker er også resultatet af Allahs barmhjertighed. Hvis du var en hårdhjertet, uhøflig person, ville folk (væk)sprede sig omkring dig. Så tilgiv deres fejl, bed om tilgivelse for dem og rådfør dig med dem! Når du er fast besluttet, så sæt din lid til Allah alene! Sandelig, Allah elsker dem, der sætter deres lid til ham." (Al-i Imran, 3/159)
خُذِ الْعَفْوَ وَأْمُرْ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ (A’râf 7:199)
Tag tilgivelsens vej, påbyd det gode, vend dig bort fra de uvidende. (A'raf 7:199)
وَقُلْ لِعِبَادِي يَقُولُوا الَّتِي هِيَ أَحْسَنُ ۚ إِنَّ الشَّيْطَانَ يَنْزَغُ بَيْنَهُمْ ۚ إِنَّ الشَّيْطَانَ كَانَ لِلْإِنْسَانِ عَدُوًّا مُبِينًا (İsrâ 17:53)
Bed mine tjenere om at sige de bedste ord. Så roder satan (djævelen)dem sammen. Fordi djævelen er menneskets åbne fjende. (Isra 17:53)
وَالَّذِينَ جَاءُوا مِنْ بَعْدِهِمْ يَقُولُونَ رَبَّنَا اغْفِرْ لَنَا وَلِإِخْوَانِنَا الَّذِينَ سَبَقُونَا بِالْإِيمَانِ وَلَا تَجْعَلْ فِي قُلُوبِنَا غِلًّا لِلَّذِينَ آمَنُوا رَبَّنَا إِنَّكَ رَءُوفٌ رَحِيمٌ ()
De, der kom efter dem, siger: Vor Herre, tilgiv os og vore brødre, som troede før os, og efterlad ikke noget had i vore hjerter mod de troende! Vorherre, du er så barmhjertig, så barmhjertig! (Hashr 59:10)
فَوَيْلٌ لِلْمُصَلِّينَ (٤) الَّذِينَ هُمْ عَنْ صَلَاتِهِمْ سَاهُونَ (٥) الَّذِينَ هُمْ يُرَاءُونَ (٦) وَيَمْنَعُونَ الْمَاعُونَ (٧)
"Ve dem, der beder, som ikke tager deres bønner alvorligt. Det er dem, der viser sig, og de hindrer det gode.” (Maun, 107/4–6)
اتْلُ مَا أُوحِيَ إِلَيْكَ مِنَ الْكِتَابِ وَأَقِمِ الصَّلَاةَ إِنَّ الصَّلَاةَ تَنْهَى عَنِ الْفَحْشَاءِ وَالْمُنْكَرِ وَلَذِكْرُ اللَّهِ أَكْبَرُ وَاللَّهُ يَعْلَمُ مَا تَصْنَعُونَ
(O Sendebud!) Oplæs hvad der er blevet åbenbaret dig af Skriften, og hold bøn. Sandelig, bønnen forhindrer det skamløse og forkastelige (ondskab); ihukommelsen af Allâh er det største. Allâh ved hvad I udøver. (Ankebut, 29/45)
Ifølge en hadith-fortælling sagde vores profet (fvmh) mens han så på Kabaen:
“Sandelig, Allah har gjort dig meget hæderlig, meget hæderlig/respektfuld, meget ophøjet; men den troende er mere respektfuld / mere respekteret end dig." (Ibn Mace, Fiten, 2; Mecmau'z-zevaid, 1/81).
"Der er sådanne fastende mennesker, at fordelen, de vil se af deres faste, er at forblive sultne og tørstige. Der er dem, der står op om natten og beder sådan, at de ikke kan blive andet end søvnløse«. (Ibn Majah, Siam, 21)
"Den, der ends bøn (namaz) forhindrer ham i ondskab og uanstændighed, den vil kun distancere (gør væk) ham fra Allah." (Ahmed f. Hanbel, Zühd; Taberânî, mu'cemü'l-kebir, IX, 268 h nr.: 10862)
20.11.2023 Fredag